Arv
Hvorfor Shiraz, lavet i Holland?
En drue født i det sydlige Rhône, opkaldt efter en by i Iran, der afslutter sin gæring uden for Maastricht. Geografien er et sammentræf, vi beholdt med vilje.
Shiraz-druen er Syrah. Syrah er efter enhver rimelig beretning et barn af det nordlige Rhône — en genetisk undersøgelse fra 1998 fastslog den som krydsningen af Mondeuse Blanche og Dureza, begge fra Ardèche og Savojen. Navnet “Shiraz” kom senere, sat på af australske dyrkere i det 19. århundrede, muligvis via en cypriotisk legende fra det 13. århundrede, der knyttede druen til den persiske by.
Det er et sammentræf, at det navn, vi sætter på vores mest elskede røde — tappet i Holland, drukket i Amsterdam — peger på en persisk by, der næsten helt sikkert ikke opfandt druen. Vi beholdt sammentræffet med vilje. Etiketten siger Shiraz, fordi den dobbelte læsning er pointen.
Druerne dyrkes syd for Maastricht, på en sydvendt skråning over Geul-dalen. Holland ligger i den nordlige udkant af bæredygtigt vinland — klimaforandringer gjorde projektet fornuftigt, og de samme klimaforandringer gør det kompliceret. Vi høster i to gennemgange, fjorten dage fra hinanden, for at kompensere for ujævn modning.
Resultatet, på bordet, er en Shiraz, der drikkes tættere på en Crozes-Hermitage end en Barossa: mellemfyldig, pebret, med en let grøn stængelnote i yngre årgange, der blødgøres til brombær efter atten måneder på flaske.
Mere fra journalen — browse alle artikler.